Retreats

Jeg arrangerer unikke yogaferier til blandt andet Grækenland og Skagen. Disse ferier giver dig muligheden for at kombinerer ferie med skøn yoga træning. Det er den perfekte oplevelse med en eller flere du holder af. Udstyr og redskaber er som regel inkluderet i rejsen, så det eneste du skal arrangere er overnatning og transport. Det er forskellige fra rejse til rejse, hvordan undervisningen ligger, men jeg bestræber mig på at ligge undervisningen, så der er rig mulighed for at opleve land og by.  På denne side finder du aktuelle og kommende rejser.

Yogaferie til Lesbos, Grækenland

lesbos
En ferie du ikke vil fortryde – en rejse for sjælen.

Informationsmøde tirsdag d. 16. Maj 2017, kl. 19.00
På Lesbos danner den charmende lille havneby Molyvos, fantastiske rammer for både afslapning og yoga.

Byen er forskånet for masse-turisme, da det ved lov er forbudt at bygge højhuse. Det er en smuk by fuld af lave stenhuse med røde tegltage og små snævre brolagte gader, som snor sig op til middelalderborgen, hvorfra udsigten er fantastisk.

Fra borgen kan man følge de små snoede gader ned til f.eks. havnen, hvor der altid er liv at finde og sjælendt biler at se.
Sandstrand findes lige syd for byen og et par kilometer mod øst kan man tilbringe tiden i helsebringende kilder og fine badebugter.

Molyvos’ rolige og afslappende atmosfære samt idylliske beliggenhed gør den til et attraktivt sted for mennesker der søger ro for sjælen.
Byen er derfor også i de seneste år blevet et samlingssted for yogaudøvere fra mange lande.

Der er mulighed for at invitere f.eks. mand/kone/kæreste/ven/veninde/datter eller søn med på en uforglemmelig oplevelse i yogaens verden. Det er en oplagt mulighed for at lære yoga og samtidig nyde en ferie med den eller dem man holder af.

Hvornår?

18. juni 2017 – 25. juni 2017 (uge 25)

Undervisning:

Undervisningen er to gange dagligt i fem dage. Undervisningen foregår i Molyvos Yogahal, der ligger centralt i byen. Der undervises på små hyggelige hold med max. 15 elever.
Morgenhold: 9.00-11.00
Aftenhold: 17.30-19.00

Praktisk:

Alt udstyr der skal bruges forefindes i yogahallen op Molyvos. Du skal kun medbringe et tæppe til yoga Nidra (afspænding).

Du skal selv sørge for at bestille rejse og indkvartering. Det er muligt at kontakte Spies rejser (www.spies.dk). Her gives rabat ved henvisning til mit kursus når man henvender sig til enten Thomas Henriksen eller Lone Bennich (70 70 10 51).
Der er ugentlig afgang til øen samt mange forskellige muligheder for indkvartering.

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig ved at ringe til mig eller sende mig en mail.
Det er dog væsentligt du modtager bekræftelse på en plads på holdet inden du booker rejse, da der er begrænset antal pladser.

Ved tilmelding skal der betales depositum på 900 kr. Som bedes indbetales på følgende bankkonto: reg.nr.: 2275 kontonr.: 2551 873 466.
Det er meget vigtigt du angiver tydeligt navn på indbetalingen. Restbeløbet skal betales senest en måned før afrejse. Det er også muligt at betale direkte til mig i butikken.

Pris:

2.000kr.

Yogatur til Skagen

skagen
En yoga rejse for sjælen

Kom og oplev skønne Skagen. En charmende lille havneby på spidsen af den jyske hede. Fantastiske rammer for både kultur, afslapning og yoga. Skagens rolige og afslappende atmosfære samt idylliske beliggenhed og lys, gør det til et attraktivt sted for mennesker der søger ro for sjælen.

Hvornår?

28. august 2017 – 1. september 2017

Undervisning:

Der er undervisning 1 gang dagligt. Undervisningen ligger om formiddagen, så der er rig mulighed for at gå på opdagelse i Skagen og dens omegn.

Dagligundervisning: 8.30-11.00

Praktisk:

Ved tilmelding udleveres der kort over overnatningsmuligheder i Skagen, her forefindes Bed & Breakfast, vandrehjem, motel og hoteller.
Der er mulighed for at tilmelde sig kulturelle udflugter. Vi planlægger en guidet rundtur i Skagen, evt. Til Anna og Anchers hjem og museum. Samt hygge på havnen. Herudover kan i med glæde besøge Skagens museum, Drachmanns grav, badehotellerne, Gl. Skagen, Grenen, Den Tilsandende Kirke, Råbjergmile og ikke mindst alle glaspusterierne.

Der vil også være mulighed for at tilmelde sig massage og Kranio-Sakral Terapi v/ Ellen (Kranio-Sakral Terapi er en meget blid men dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens egne ressourcer med det sigte at påvirke kroppen til selvhelbredelse).

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig ved at ringe til mig eller sende mig en mail.
Ved tilmelding skal der betales depositum på 1.000 kr. Som bedes indbetales på følgende bankkonto : reg.nr.: 2275 kontonr.: 2551 873 466.
Det er meget vigtigt du angiver tydeligt navn på indbetalingen. Restbeløbet skal betales senest en måned før kursusstart. Det er også muligt at betale direkte til mig i butikken.

Pris:

1.500kr.